Hej bloggen - Hold da op, hvor har jeg bare glædet mig til at skrive til jer i dag!
Først bliver jeg nødt til lige at takke alle jer søde læsere! - I er for skønne! 33 dejlige mennesker har allerede læst min blog, wow altså! I har ingen ide om, hvor meget det betyder for mig :-)
Men når det er sagt, vil jeg fortælle jer lidt om min dag.
Da jeg vågnede i morges, var jeg simpethen så glad! Jeg havde den her dejlige følelse inden i mig, som fortalte mig, at det ville blive en god dag. Jeg havde da også ret, til dels altså...
Før jeg fortæller videre, bør jeg måske sætte jer lidt ind i, hvordan min skole fungere, og hvem mine klassekammerater er. Som i nok kan tænke jer til ud fra min alder(15 år), går jeg i 9. klasse. Min skole er ret speciel på mange punkter - først og fremmest er det en privatskole, dvs. at mine forældre betaler en helvedes masse penge hevr måned, for at jeg kan gå der. Min skole er en meget velset skole på Sjælland, og den biver ofte omtalt som værende "Danmarks tætteste svar på en elite skole"(Vi ser lige bort fra herlufholm). Det ryg gør så, at mange mennesker ser skævt til os, som er elever der. De andre 10-15 skoler der ligger i min by, ser virkelig ned på os. For dem er vi fjender. Efter min mening er det en fuldkommen syg holdning at have... At gå på gaden; blive råbt efter, spyttet efter, svinet til, bare pga. man går en privatskole? Det er satme lamt gjort..
Men med privataskole hører der en hel del regler med. Vores skoledag er meget struktureret, og ting som fravær og forsømmelse slipper man ikke af sted med. Der er regler for påklædning, pircinger, fester, adfærd, færsel osv. Tja, regler for alt.
Men begynd nu ikke at dømme min skole eller jeg for hårdt. Ja, jeg ved det lyder som mange ting, og ja, det er det virklig også, men min skole er uden tvivl den alle bedste, af dem jeg har gået på!(Hvilket ellers ikke er så få, men den historie får i en anden dag).
Når man først har hørt lidt om min skole, tænker man først: Gud nogle højrøvede, egocentrerede snobber der må gå der! - Men nej, ikke ligefrem.
Eleveren er så helt enormt forskellige. Ligesom på alle andre skoler optræder der forskellige personligheder og typer; Emoer, punkere, rockere, flippere, duller, nørder, fedterøve, popdrenge, alfahanner, klasse dronningere osv, osv... Alt sammen som på en hver anden skole. Faktisk vil jeg lidt vende den om os sige, at der på min skole, foregår mere ballade, end der gør på mange andre. Tro det eller ej, men jeg har aldrig oplevet eller hørt om en skole, hvor eleverne er SÅ onde mod hinanden. Folk bagtaler på kryds og tværs, der bliver konstant hatet på hinanden, folk bliver mobbet ud, holdt uden for, ikke inviteret til fester og alt det der crap. Alle er så forfærdelige. Der er ingen små engle. Det hele handler om at finde sin plads fra starten, og så ellers holde sig gode venner med folk.
- Ja, det var så en meget sær beskrivelse af mine skole, i grundtræk; både fra de gode side, men også de dårlige.
Min klasse er lidt speciel fra de andre klasser. Jeg går i A-klassen(findes både: a, b, c, d og s klasse). A-klassen er taber klassen. A-klassen er der alle de sære går, med få undtagelser. De eneste elever som bare nogenlunde er accepteret som værende normale, er mine to veninder og jeg, og så én af drengene i klassen. Fire personer ud af 20 mennesker - Det sætter det lidt i perspektiv. Det er ikke altid nemt at gå i min klasse. Alle er så forskellige. Nogle ville sige, at dette er en god ting, mens andre vil se det som en dårlig ting. Det er lidt "både-og" synes jeg. Fedt, der er plads til alle, nederent, at man ikke har så meget til fælles med folk...
Ihvertfald har det, at jeg går i den klasse som jeg nu gør gjort, at jeg har et lidt svært forhold til mange af de andre elever på tværs af klasserne. Jeg har rigtig mange venner, det er ikke det... Det handler mere om, at jeg ikke føler mig som en del af deres "fælleskab". Jeg føler mig faktisk holdt lidt udenfor, selv blandt dem af mine rigtige gode veninder, som går i en af de andre klasser. Som om, at de trods vores venskab ser lidt ned på mig... Jeg bliver ikke altid inviteret med til deres fester, ikke altid inviteret med til hyggeaften eller med ud at spise. Det synes jeg godt kan være rigtig svært. Når jeg så nævner det for dem, får jeg bare et eller andet tilfældigt svar i hoved, som fx. "Jamen, du er jo en A-klasser" eller "Vi kan jo ikke blive set med en A-klasser" - jeg synes virklig, at det er at synke dybt altså...
Men nok om det!
Lad os vende tilbage til min underlige dag -
Da jeg kom i skole, blev det helebare endnu bedre. Den pige som jeg har det allebedst med i klassen er lige blevet min sidemakker, så det var virklig dejligt, at se hende vente på mig, da jeg kom. Jeg var så sikker på, at dagen skulle fortsætte med at være god, men det gjorde den altså ikke...
Da klokken var blevet 14.40 fik jeg fri fra skole. Jeg skulle lige klare min dukse-tjans inden jeg kunne tage videre ned i byen. Men så nemt kunne det ikke gå.
Mit første indlæg var i går, og der valgte jeg, at det skulle handle om min blog i fremtiden, frem for, hvad der var sket i weekenden. For at gøre en meget lang historie kort: Der er galla på min skole her snart, og det er blevet tid til at folk skal finde en danse partner. Der er så den her enorm irriterende, virkelig højrøvede, snot dumme, ekstrem ubegavede dreng(undskyld mine negtiv ordvalg), som valgte at spørge mig i weekednden. Over sms selvfølgelig. Problemet er ikke den måde, at han spørge mig på, eller noget. Problemet er, at det er HAM der spørger mig. Jeg ved godt, at jeg virker ekstrem overfladisk, men tro mig, hvis i kendte ham, ville i forstå mig. Han er typen, der bare virkelig tror han er så sjov og sej, men som i virkeligheden er en taber BIG TIME. - Det skal dog understreges, at jeg virklig synes det var sødt godt af ham. Det tager altid mod at invitere nogen ud, og det skal han da virkelig have credit for! Men altså, jeg gik så og tænkte over det.... Vidste ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg ville jo bare gerne takke nej, men samtidig ikke såre ham for meget.. Det blev så til, at jeg som den kujon jeg er, valgte ikke at svare ham.
Jeg håbede, at han havde taget min tavshed som et nej, men det havde han så ikke. I stedet stod han og ventede på mig efter skole, og spurgte mig så. Det var sejt gjort af ham, at han turde spørge "face2face", men det blev så ødelagt lidt af, at han spurgte mig lige foran min klasselærer(Som jeg virkelig for alt i verden ikke bryder mig om). Min lærer grinte jo selvfølgelig bare, mens han kom med dumme bemærkninger. Hold da helt op, hvor var det hele bare pinligt. Det værste var så bare, at jeg ikke kunne svare. Jeg stod bare der, og kiggede ned i jorden. Til sidst greb jeg min taske, og styrtede ud af døren. Jeg nåede kun lige at mumle, at jeg ville sms'e ham senere. Virkelig det mest awkward jeg længe har oplevet..
Når men det endte så med, at jeg måtte afvise ham over sms.. Fedt gjort af mig, i know. Tro ikke, at jeg ikke føler mig som det største svin.. Men når ja, life goes on. Han finder en anden, og det gør jeg forhåbentlig også.
Men jeg tror, jeg slutter nu venner. I må jo virklige være trætte af at læse om mit kedelige, pinlige teenageliv for nu. Jeg krydser fingre for, at min "bitch-hed", ikke har skræmt jer væk! ;-)
Jeg håber på at kunne nå en update i morgen, men jeg har virkelig en travl dag, så kan intet love :/
Jeg vil smutte i seng nu, sov godt sweetheart!
- World <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar