mandag den 26. august 2013

Fra folkeskolen til gymnasiet

Hej bloggen!

Så blev det mandag igen, og det betyder starten på en helt ny uge. Jeg lovede jer et indlæg i går, og her har i det så ;-)

Jeg tænkte, at jeg ville indlede mit første indlæg efter mit comback, med at fortælle lidt om, hvordan mit liv ser ud rent skolemæssigt for tiden.

Som jer der har læst mine tidlige indlæg nok ved,  så aflsluttede jeg 9. klasse her før sommerferie, og hold da op en fed følelse! Endelig er folkeskolen færdig, og i princippet har jeg slet ikke været forpligtet til at fortsætte min skolegang. Faktisk kunne jeg tilpasse sætte mig på sofaen, og ikke rejse mig igen. Men sådan er jeg jo slet ikke som person ;-) Aflsutningen på folkeskole kapitlet, betød bare åbning på gymnasie kapitlet. Her efter ferien er jeg begyndt på Stenhus Gymnasium, og jeg er havnet i klassen 1.M. Min linje hedder Engelsk A- Samfundsfag B . Mediefag B. Det betyder, at vi er en klasse, med meget fokus på det internationale samfund, og mediernes påvirkelse. Det hele er så nyt og enormt spændende, og jeg er sikker på, at jeg nok skal blive glad for det hele. For at være helt ærligt, havde jeg det ikke så godt den første uge. Jeg havde haft en masse forventninger og rigtig meget nervøsitet, i forbindelse med at starte op igen. Det er jo trods alt meget forskelligt, fra hvad jeg ellers har været vant til. Pludselig var der en masse nye mennesker, nye lærere, nye fag. Pludselig var intet, som det plejede. Det skræmte mig en hel del, og det gjorde nok også, at min indstilling til det hele, var en lille smule... hm... skal vi kalde det negativ? Ihvertfald begyndte det hele ret hårdt. Jeg syntes helt fra starten, at alle menneskerne var rigtig søde, men jeg følte bare ikke, at jeg havde noget til fælles med nogen af dem. Jeg følte mig så pokkers malplaceret... Og at en af drengene så ovenikøbet lagde tredje dagen ud med at fortælle mig, at jeg havde en stor røv... altså det gjorde bare ikke det hele spor nemmere... Men ja, nu skal jeg nok lade vær med at tude mere, for tingene har virkelig ændret sig. Jeg er rigtig glad for min klasse nu. Vi er 16 piger, og 8 drenge i klasse, og vi kan stort set alle sammen. Vi er en mærkelig blanding - vi er alle fuldstændig forskellige på alle tænkelige måder, men overraskende nok, har det kun vist sig at være en fordel! Vi har allerede et rigtig godt forhold til hinanden, og jeg ser virkelig frem til tre fede år med 1.M.
Men ja... Det var lidt om min klasse. Den kommer i helt sikkert til at høre en masse om senere hen. Jeg har været på arbejde hele dagen, været nede og træne, og lavet lektier, så jeg er ved at være godt brugt nu! Jeg tror, at jeg vil holde for den her gange, så jeg kan nå i bad, inden jeg går i seng.

Jeg vil se, om jeg ikke kan nå et indlæg i morgen også - jeg tænker, at det kunne handle lidt om min træning? :-))) i kan få en lille foresmag - Jeg lever for at spille håndbold, og så træner jeg op til halvmaraton, men mere om det i morgen!
   
  God aften, og sov godt mennesker!

Kys

Signe 

søndag den 25. august 2013

Comeback --> Nyt kapitel = ny blog

Hej Bloggen!

- Wow, hvor er det mærkeligt at skrive de ord igen...

Tjaa, nu er det så ca. et halvt år siden, at jeg sidst har blogget, så jeg tænke, at det var på tide med et comeback!

Jeg vil begynde med at undskylde mit fravær. Det seneste halve år har været en meget vigtig og afgørende tid i mit liv. Jeg har skulle træffe en masse fremtidige valg, og har været nødt til at prioritere en masse ting før bloggen. Ja.. Det har så resulteret i en noget længere pause end forventet. sorry for that :/

I det sidste indlæg tilbage i Februar, meddelte jeg, at jeg tog af sted på skiferie. Her lovede jeg jer faktisk et indlæg med en dagbog ført under turen, men ærligt - jeg nåede aldrig så langt... Der kom nogle problemer i vejen, og jaaa.... Det blev aldrig rigtig realiseret. Men ihvertfald, frygt ej -  jeg er tilbage, og i skal nok få alt, hvad jeg har lovet jer!

Som i nok kan se, har jeg lavet en del om på bloggen. Da jeg klikkede mig ind på bloggen for et par timer siden, var jeg helt overrasket over, hvordan det hele så ud - hvilket egentlig er utrolig underligt, da intet har forandret sig, siden jeg oprettede den tilbage i februar... Sagen er den, at det ikke er bloggen der har forandret sig, men mig. Det kom virkelig bag på mig, at jeg havde valgt at designe den, som jeg nu havde gjort, og at jeg havde valgt at føre den så specielt. Det hele kom faktisk så meget bag på mig, at jeg blev nødt til at ændre det. Det hele. Alt sammen. Delete, and replaced. Jeg har været inde og røre i alle indstilllinger - skiftet farve, skabelon, layout, tema osv. Men stadig er den støste forskel, at jeg har valgt at stå frem med navn. Hvis i går tilbage og kigger på mine første indlæg, kan i se, at jeg skriver som anonym blogger. På det tidspunkt jeg oprettede bloggen, havde jeg så mange ting,jeg havde brug for at fortælle, men uden at jeg ville dømmes, at jeg fandt det nemmere, at være anonym. På den måde, ville ingen af jer komme for tæt på mig. Men nu har jeg skiftet mening. Som sagt har jeg forandret mig en hel del det sidste halve år, og jeg er blevet en hel del klogere på mig selv som person. Jeg har lært, at jeg skal kunne stå ved mine ord og handlinger, og at tage ansvar for den person jeg er. Derfor står jeg nu frem som person - Signe Krebs, 16 år gammel, fra Holbæk (facebook mig om nødvendigt;)).
Jeg har valgt at lade mine gamle indlæg blive liggende her inde, da jeg gerne vil have jer til at forstå mig som person. Jeg kan personligt selv se tydelige forandringer mellem mine tidligere indlæg, og så dette. Ihvertfald synes jeg kun at det fair, at i får hele min person med - fortid, nutid, fremtid.

I forbindelse med, at jeg har "renoveret" min blog, har jeg også valgt at skifte fokus punkter... Eller ikke skifte, men tilføjet. Før handlede min blog mest om mit eget liv, og så vigtige fænomener i verden. Nu vil bloggen overordnet handle om mig, og som underpunkter: Min træning(kommer i til at høre meget om), min skole og uddannelse, mit privatliv(yes, veninder, kærester, familie) og mode.  Det er nemlig klart de ting, som fylder mest i min hverdag, og derved også er det jeg vil kunne forholde mig bedst til at skrive om!

Men ja... Det var egentlig, hvad jeg havde at fortælle for denne gang :))

Jeg er super glad for at være tilbage i "blogger branchen" igen, og jeg LOVER jer, at der ikke går et halvt år inden næste indlæg ;)
I have det godt babies! Jeg ser om jeg kan nå et indlæg i morgen
Kys

Signe <3
  

lørdag den 2. februar 2013

skiferie!

Hej bloggen!

Undskyyyyyyyyyyyld, at jeg ikke har blogget de sidste par dage! Har simpelthen bare haft for meget om hoved til, at jeg har kunnet overskue det. Sygdom, veninde problemer, drenge problemer, nyt job osv... Men heldigvis  får jeg snart en pause! Jeg tager nemlig på skiferie i morgen tidlig, og er først hjemme om EN HEL UGE! Hold da op, det bliver fedt at komme af stedet; bare have det sjovt, glemme alle her hjemme, pause fra alt dramet - ja bare fyre den maks af!
Men jeg kommer til at savne bloggen:/
Selvom jeg måske ikke har blogget særlig meget endnu, er den allerede kommet til at betyde en hel del for mig allerede. Jeg bruger virkelig flere timer hver dag, bare på at gøre den god; så er det lidt med farven på bloggen, eller baggrundsbilledet, eller oplysninger, eller skriftype, osv osv osv.. Jeg forsøger virkelig at få det til at fungere!
Men når ja, min pointe er, at det virkelige piner mig, at skulle undvære bloggen så længe. Derfor har jeg valgt, at jeg vil føre dagbog under min tur. Når jeg kommer hjem, sætter jeg den ind her, så i kan læse lidt fra mine dag. Dagbogen kommer ikke til at være sådan  noget: "Kære dagbog, nu er det tirsdag. I dag skal jeg stå på ski. hihi" - tværtimod, vil jeg bruge pauserne fra pisterne, til at være lidt dyb. Jeg vil skrive en hel del om mig selv og min "Historie". Jeg vil fortælle jer lidt om, hvem jeg er som person, hvordan mit forhold er til min familie, venner og........... *trummehvirvel* drenge. Jeg vil fortælle jer, hvordan jeg er endt, som den jeg nu er, hvilke svære valg jeg har måtte tage, og hvad jeg har gået igennem. Det kommer til at være nogle dybe og personlige indlæg, men jeg tror på, at det vil give jer et mere ægte indtryk af, hvem jeg er.

Men sweethearts, jeg skal op klokken fire, altså om tre og en halvtime, så jeg vil smutte i seng nu. Jeg glæder mig til at skrive til jer, når jeg er hjemme igen.

Take care, and have a great time!

Loooove
-World <3


Ps. Lige et billede i kan gå og tænke lidt over; jeg synes det rammer rimelig godt! Når jeg er ked af det, eller bare har det lidt svært, tvinger jeg mig selv til at tænke sådan her^^

tirsdag den 29. januar 2013

Nekrolog min bare...

Hej bloggen!

Min håndboldkamp er blevet aflyst, så jeg har liiige tid til et hurtigt indlæg, inden jeg vil gå i krig med mine lektier og senere håndboldtræning!

Jeg håber, at i har haft en god dag, min har været en sløv en af slagsen. I kender sikkert godt det der med, at man bliver smittet med en god omgang forkølelse, og derfor næsten ikke kan holde øjnene åbne, og man bare konstant hoster... Tja, det er sådan jeg har det lige nu. Jeg kan ikke rigtig overskue de der historie noter jeg skal have skrevet, og den der dumme blækregning, som skal afleveres i morgen... Org, vær' sød bare at dræb mig :/
  
Men ihvertfald ud over min sløve tilstand, har det været en okay dag. Stille og rolig, uden nogle størrere problemer, eller næsten da. Da jeg kom i skole fik jeg så at vide, at den dreng jeg i går afvist mht. galla, var blevet super ked af det. Altså sådan virklig ked af det. Det gav mig enormt dårlig samvittighed, men hvad søren kan jeg gøre nu? Ingenting altså. Ellers foregik alt da stille og roligt.
I sidste time lektion havde vi dansk. Vi fik stillet en opgave som lød på, at vi skulle skrive en  nekrolog; altså en mindetekst til et dødt menneske. Det fik mig virklig til at tænke på døden. Ikke lige det rareste emne at blogge om, i know, men altså, når man tænker over det, så nytter det jo ikke noget, at vi tager afstand fra emnet. Vi kommer jo alle til at stifte bekendtskab til det med døden.- Men altså en ting er, at skrive en sød tekst til en person man kender, som er død, men når vores opgave lød på, at vi skulle skrive en nekrolog til en KENDT person, sprang jeg lidt fra. Altså, hvordan skal jeg nogensinde kunne udtale mig om, hvorvidt et mennesker er godt, hvis jeg aldrig har mødt personen? - Undskyld mig, men jeg synes ikke rigtig, at det giver mening... Men anyway, jeg SKAL jo lave den sååååå.. Evt. Nogle, der har en god ide til, hvem jeg kan skrive til? Helst en der er død inde for de sidste tre år, det er ligemeget, hvor personen er fra!

Når, men jeg bliver virkelig nødt til at smutte nu! De dummer lektier laver jo (desværre) ikke sig selv.
Tak fordi i læste med skatterbasser, jeg håber må et lidt længere indlæg i morgen :-*
- World <3


Ps. er der nogle der kender sangen "Når en engel si'r farvel" af Anna David? Virkelig en smuk sang! Har hørt den hele dagen, den er ret god at tude til ;-)
LINK ------> http://www.youtube.com/watch?v=mAROtTABd8E


mandag den 28. januar 2013

Awkward dag alligevel..

Hej bloggen - Hold da op, hvor har jeg bare glædet mig til at skrive til jer i dag!

Først bliver jeg nødt til lige at takke alle jer søde læsere! - I er for skønne! 33 dejlige mennesker har allerede læst min blog, wow altså! I har ingen ide om, hvor meget det betyder for mig :-)

Men når det er sagt, vil jeg fortælle jer lidt om min dag.

Da jeg vågnede i morges, var jeg simpethen så glad! Jeg havde den her dejlige følelse inden i mig, som fortalte mig, at det ville blive en god dag. Jeg havde da også ret, til dels altså... 
Før jeg fortæller videre, bør jeg måske sætte jer lidt ind i, hvordan min skole fungere, og hvem mine klassekammerater er. Som i nok kan tænke jer til ud fra min alder(15 år), går jeg i 9. klasse. Min skole er ret speciel på mange punkter - først og fremmest er det en privatskole, dvs. at mine forældre betaler en helvedes masse penge hevr måned, for at jeg kan gå der. Min skole er en meget velset skole på Sjælland, og den biver ofte omtalt som værende "Danmarks tætteste svar på en elite skole"(Vi ser lige bort fra herlufholm). Det ryg gør så, at mange mennesker ser skævt til os, som er elever der. De andre 10-15 skoler der ligger i min by, ser virkelig ned på os. For dem er vi fjender. Efter min mening er det en fuldkommen syg holdning at have... At gå på gaden; blive råbt efter, spyttet efter, svinet til, bare pga. man går en privatskole? Det er satme lamt gjort..
Men med privataskole hører der en hel del regler med. Vores skoledag er meget struktureret, og ting som fravær og forsømmelse slipper man ikke af sted med. Der er regler for påklædning, pircinger, fester, adfærd, færsel osv. Tja, regler for alt.
Men begynd nu ikke at dømme min skole eller jeg for hårdt. Ja, jeg ved det lyder som mange ting, og ja, det er det virklig også, men min skole er uden tvivl den alle bedste, af dem jeg har gået på!(Hvilket ellers ikke er så få, men den historie får i en anden dag).
Når man først har hørt lidt om min skole, tænker man først: Gud nogle højrøvede, egocentrerede snobber der må gå der! - Men nej, ikke ligefrem.
Eleveren er så helt enormt forskellige. Ligesom på alle andre skoler optræder der forskellige personligheder og typer; Emoer, punkere, rockere, flippere, duller, nørder, fedterøve, popdrenge, alfahanner, klasse dronningere osv, osv... Alt sammen som på en hver anden skole. Faktisk vil jeg lidt vende den om os sige, at der på min skole, foregår mere ballade, end der gør på mange andre. Tro det eller ej, men jeg har aldrig oplevet eller hørt om en skole, hvor eleverne er SÅ onde mod hinanden. Folk bagtaler på kryds og tværs, der bliver konstant hatet på hinanden, folk bliver mobbet ud, holdt uden for, ikke inviteret til fester og alt det der crap. Alle er så forfærdelige. Der er ingen små engle. Det hele handler om at finde sin plads fra starten, og så ellers holde sig gode venner med folk.
- Ja, det var så en meget sær beskrivelse af mine skole, i grundtræk; både fra de gode side, men også de dårlige.
Min klasse er lidt speciel fra de andre klasser. Jeg går i A-klassen(findes både: a, b, c, d og s klasse). A-klassen er taber klassen. A-klassen er der alle de sære går, med få undtagelser. De eneste elever som bare nogenlunde er accepteret som værende normale, er mine to veninder og jeg, og så én af drengene i klassen. Fire personer ud af 20 mennesker - Det sætter det lidt i perspektiv. Det er ikke altid nemt at gå i min klasse. Alle er så forskellige. Nogle ville sige, at dette er en god ting, mens andre vil se det som en dårlig ting. Det er lidt "både-og" synes jeg. Fedt, der er plads til alle, nederent, at man ikke har så meget til fælles med folk...
Ihvertfald har det, at jeg går i den klasse som jeg nu gør gjort, at jeg har et lidt svært forhold til mange af de andre elever på tværs af klasserne. Jeg har rigtig mange venner, det er ikke det... Det handler mere om, at jeg ikke føler mig som en del af deres "fælleskab". Jeg føler mig faktisk holdt lidt udenfor, selv blandt dem af mine rigtige gode veninder, som går i en af de andre klasser. Som om, at de trods vores venskab ser lidt ned på mig... Jeg bliver ikke altid inviteret med til deres fester, ikke altid inviteret med til hyggeaften eller med ud at spise. Det synes jeg godt kan være rigtig svært. Når jeg så nævner det for dem, får jeg bare et eller andet tilfældigt svar i hoved, som fx. "Jamen, du er jo en A-klasser" eller "Vi kan jo ikke blive set med en A-klasser" - jeg synes virklig, at det er at synke dybt altså...
Men nok om det!
Lad os vende tilbage til min underlige dag -

Da jeg kom i skole, blev det helebare endnu bedre. Den pige som jeg har det allebedst med i klassen er lige blevet min sidemakker, så det var virklig dejligt, at se hende vente på mig, da jeg kom. Jeg var så sikker på, at dagen skulle fortsætte med at være god, men det gjorde den altså ikke...
Da klokken var blevet 14.40 fik jeg fri fra skole. Jeg skulle lige klare min dukse-tjans inden jeg kunne tage videre ned i byen. Men så nemt kunne det ikke gå.

Mit første indlæg var i går, og der valgte jeg, at det skulle handle om min blog i fremtiden, frem for, hvad der var sket i weekenden. For at gøre en meget lang historie kort: Der er galla på min skole her snart, og det er blevet tid til at folk skal finde en danse partner. Der er så den her enorm irriterende, virkelig højrøvede, snot dumme, ekstrem ubegavede dreng(undskyld mine negtiv ordvalg), som valgte at spørge mig i weekednden. Over sms selvfølgelig. Problemet er ikke den måde, at han spørge mig på, eller noget. Problemet er, at det er HAM der spørger mig. Jeg ved godt, at jeg virker ekstrem overfladisk, men tro mig, hvis i kendte ham, ville i forstå mig. Han er typen, der bare virkelig tror han er så sjov og sej, men som i virkeligheden er en taber BIG TIME. - Det skal dog understreges, at jeg virklig synes det var sødt godt af ham. Det tager altid mod at invitere nogen ud, og det skal han da virkelig have credit for! Men altså, jeg gik så og tænkte over det.... Vidste ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg ville jo bare gerne takke nej, men samtidig ikke såre ham for meget.. Det blev så til, at jeg som den kujon jeg er, valgte ikke at svare ham.
Jeg håbede, at han havde taget min tavshed som et nej, men det havde han så ikke. I stedet stod han og ventede på mig efter skole, og spurgte mig så. Det var sejt gjort af ham, at han turde spørge "face2face", men det blev så ødelagt lidt af, at han spurgte mig lige foran min klasselærer(Som jeg virkelig for alt i verden ikke bryder mig om). Min lærer grinte jo selvfølgelig bare, mens han kom med dumme bemærkninger. Hold da helt op, hvor var det hele bare pinligt. Det værste var så bare, at jeg ikke kunne svare. Jeg stod bare der, og kiggede ned i jorden. Til sidst greb jeg min taske, og styrtede ud af døren. Jeg nåede kun lige at mumle, at jeg ville sms'e ham senere. Virkelig det mest awkward jeg længe har oplevet..
Når men det endte så med, at jeg måtte afvise ham over sms.. Fedt gjort af mig, i know. Tro ikke, at jeg ikke føler mig som det største svin.. Men når ja, life goes on. Han finder en anden, og det gør jeg forhåbentlig også.

Men jeg tror, jeg slutter nu venner. I må jo virklige være trætte af at læse om mit kedelige, pinlige teenageliv for nu. Jeg krydser fingre for, at min "bitch-hed", ikke har skræmt jer væk! ;-)

Jeg håber på at kunne nå en update i morgen, men jeg har virkelig en travl dag, så kan intet love :/
Jeg vil smutte i seng nu, sov godt sweetheart!

- World <3

søndag den 27. januar 2013

Blog = Foberedelse, forberedelse, forberedelse...


Hej Bloggen!

Det her er så mit første indlæg - og hold da op, hvor er det hele sværere, end jeg lige umiddelbart troede!


Hvad skal min blog handle om? Hvor meget skal jeg fortælle mine læsere? Hvordan skal mit layout være? Skal jeg være anonym, eller ej? Gider nogen overhoved, at læse det? Hvad skal mine indlæg berøre? Skal jeg dele bloggen? Skal jeg fortælle nogle af mine venner om den? - Der er simpelthen så mange spørgsmål, som kører rundt i mit hoved!

For at starte fra en ende af, vil jeg lade mit første indlæg handle om, hvorfor jeg har valgt at lave min blog, og hvad du kan forvente at læse om.

Ideen om at oprette en blog opstod i mit hoved for cirka et år siden. På det tidspunkt var det blevet rimelig mainstream at lave en blog. Men det var nu ikke derfor, jeg fik lyst til det. Mange af jer har nok set programmet "Awkward" på MTV, og det var egentlig det der i første omgang, fik mig til at overveje det. Tanken om at oprette en blog, hvor jeg kunne dele alle min tanker og oplevelser med andre, men stadig forblive ukendt, tiltalte mig virkelig. Og det gør det stadig. Derfor oprettede jeg den her blog i nat.

Da jeg så oprettede bloggen, skulle jeg gøre mig en masse tanker om, hvad den egentlig skulle handle om. En modeblog? - aldrig i livet, min stil er så mainstream, den overhoved kan være! En "hav'-ondt-af-mig-mit-liv-er-så-hårdt"-blog? - Pff, kan ikke fordrage sådanne blogge. En ganske normal "teenlife"-blog? - Tjaa, bliver nok lidt uinteressant i længden, hvis ikke du er en ganske speciel person.

Efter timers overvejelser kom jeg så frem til det. Som der står i min beskrivelse af bloggen, er det en kombineret "Teenlife"-blog og "All-around-the-world"-blog. Dvs. at den til dels vil handle om mit liv; min hverdag, min familie, mine venner og alt det der, og den vil til dels også komme til at handle om verden. Altså, hvad sker der i verden, hvordan er mit synspunkt, hvorfor går tingene nu som de gør. Et mere filosofisk og politisk syn på tingende, fra min vinkel.

Som i nok har læst i beskrivelsen af mig(har du ikke læst den, kan du læse den i højre spalte), så vil i vide, at jeg er en anonym blogger. Altså, at jeg ikke oplyser mit navn. "Hvorfor dog "tænker i nok. Tja.. Det kan jeg ikke helt præcis svare på. Det var et ret svært valg, da der både er ulemper og fordele ved at være anonym blogger. En fordel kan jo være, at man har mange flere læsere til at følge en. Af en eller anden grund er det mere betryggende at følge en, man kan sætte ansigt på. Andre fordele kan være, at man kan blive et "kendt" navn i Danmark eller man får nye venner. Men, hvis jeg vægter ulemperne mod fordelene, vinder ulemperne. Vi lever i en meget dømmende verden. At vise mit navn, mit ansigt og alt det der, vil bare få jer til at dømme mig. Jeg har valgt ikke at fortælle nogle af mine venner om bloggen. Jeg ved, at de ville støtte mig i det, læse den, hjælpe mig og sådan, men med "lovers", hører der haters. Folk vil begynde at sladre, hate anonymt, kritisere mig og meget mere. Også selvom, at jeg ved, at jeg ville kunne tage det, virker det bare nemmere sådan her.

Men det er ikke hovedårsagen til, at jeg blogger anonymt. Det afgørende for mit valg, er den her følelse, jeg har inden i. Følelsen af ikke at kunne betro mig til nogen. Ikke, at jeg ikke nødvendigvis kan stole på folk, men nogle gange... Ja nogle gange er der bare nogle ting, som man ikke føler man kan dele med sine venner. Måske fordi tingene er for personlige, eller fordi de kender dig for godt...

Ja, det var så alt det tunge læsestof. Jeg håber det var til at overkomme! Min blog vil selvfølgelig også komme til at handle om andre ting. Sjove ting i min hverdag, søde mennesker, gode sange, aktuelle nyheder, og meget mere! Jeg håber, at i vil følge mig, og er åbne for at lære mig at kende.

Jeg overvejer lidt at lave en slags "brevkasse". Så kan folk skrive til mig, hvis de har kritik, eller bare ønsker at føre en samtale privat. Er der stemning for det? Tilføj gerne en kommentar!

Til slut vil jeg bare ønske jer alle en god aften, og takke for at have læst med! Lad os håbe på, at vi kan komme oven på det utrolige pinlige og skuffende nederlag til Spanien :-(


Lots of Love

- World <3

Ps. http://www.youtube.com/watch?v=TkwUJXuJ06U - Den her vindersang fra gårsdagens Melodi Grand Prix, er da virkelig fin! Budskabet er helt i top! (y)